Det Passer! Johnson har lyst til at “Kig Forbi”!
En af 00’ernes allerstørste danske hiphop stjerner ruller til foråret ud på en Greatest Hits Tour, når Johnson bawler rundt i landets 3 største byer! Men han kommer også til Bålhøj Festival 10. august 2024!
Marc Johnson startede karrieren i den lokale ungdomsklub i Aarhus, hvor han begyndte at rappe i selskab med Liam og Ausamah – bedre kendt som L.O.C. og U$O. Sammen gik de under navnet B.A.N.G.E.R.S.
Herefter dominerede han under eget navn de danske hitlister i 00’erne med tracks som ”Nasty”, ”Bawler Hele Dagen” og ”Teriyaki”. Med sin westcoast-inspirerede rap og fængende formuleringer blev Johnson én af de første rappere i Danmark, som fik ægte stjernestatus.
Et andet af hans hit hedder netop ”Kig forbi”, og her lyder omkvædet:
Mit navn er Marc Johnson, ude fra 8210
Og jeg ku’ godt tænk’ mig at kig’ forbi
Og jeg ku’ godt tænk’ mig at kig’ forbi
Og jeg ku’ godt tænk’ mig at kig’ forbi
Det gør Johnson, så kom en tur med ned ad Memory Lane, medbring dine bedste hånd-tegn og få en “Sjus” til et energisk og hitspækket show i bøgeskoven på toppen af Bålhøj!