Oplev en musikalsk hyldest til en af Danmarks største kunstnere – live og uden kompromis!

Det nordjyske band Johnny Madsen Tribute er klar til at løfte stemningen og skabe uforglemmelige minder for publikum i alle aldre – også yngre generationer, der opdager Johnny Madsens musik for første gang.

Elsker du rå rock’n’roll, blues, og de uforglemmelige hits fra Johnny Madsen? Så er Johnny Madsen Tribute det ultimative liveband for dig! Bandet hylder Johnny Madsens ikoniske musik og leverer en autentisk koncertoplevelse, som både rører hjertet og får gang i festen.

Bandet har en passion for at fortolke Johnny Madsens legendariske sange med respekt for originalen, men samtidig tilføre deres egne unikke nuancer.

Med Johnny Madsen Tribute på scenen får alle oplevelse fyldt med energi, nostalgi og fællesskab. Fra klassikere som “Færgemand” og “Udenfor sæsonen” til de mere rockede perler.

Bandets historie:

“Johnny Madsen Tribute” er sammensat af fem erfarne musikere fra det energiske nordjyske musikmiljø, som i årevis har arbejdet sammen i forskellige konstellationer, og nu har de forenet deres lidenskab for musikken i dette enestående projekt.

Inspirationen til “Johnny Madsen Tribute” opstod spontant under en livlig samtale om den legendariske Johnny Madsen. En aften i øvelokalet blev et magisk “Johnny Madsen hyldest orkester” skabt, og dette jam band blev sidenhen til det, vi kender i dag som “Johnny Madsen Tribute.”

Denne hyldest er dybt meningsfuld for hvert eneste medlem af orkestret, da de stræber efter at komme tæt på originalens unikke stil og lyd sammen med hans band., uden at blive et kopi orkester.

De mestrer kunsten at indfange Johnny Madsens autentiske følelse og udtryk, og det er en oplevelse, der vil tage dig med tilbage til de uforglemmelige musikalske øjeblikke.

Bandets medlemmer:

Lasse Thomsen – forsanger og guitarist
Lasse er forsanger som på glimrende vis fungerer på hæs vokal, med en guitar over skulderen og altid en pakke smøger i lommen.

Anders Jensen – leadguitar og kor
Anders spiller så englene synger, han øver sig ihvertfald meget. Han er altid leveringsdygtig i en sprød guitar-solo, naturligvis efter behov, og gerne lidt mere…

Morten Klyver – klaver, Hammond og kor
Morten er med på klaver og kor, altså når ikke hans Hammond bliver skruet godt op for at fylde rummet med den rigtige lyd ! Helst med lidt forvrængning, så lyder det godt i vores ører.

Michael Lindblad – bas
Michael er vores bassemand. Det er her vi finder bunden, i musikken. Han tager gerne del i et jam i øvelokalet og spiller, meget koncentreret, en solid bas og følger rytmen, altså når vi er enige om det.Finn Møgelmose – trommer
Finn spiller på Drum Limousine Superior Custom trommer, dette trommesæt er i Gul akryl og det eneste af sin slags. Henrik From spillede på samme trommesæt, da Johnny Madsen band havde sin turné i 2019.