Brønderslev-drengene fra Dirty Frank er tilbage på Bålhøj Festival, hvor de lukker den lille scene med et sandt festfyrværkeri af alle de klassiske rockhits! Der er synge-med-garanti og masser af screaming guitarsolos!
Bandet, der er kendt for at kunne skabe en fest i kummefryser, består af Mads Mikkelsen på bas, Thomas Risum på trommer, lead guitarist Jens Fisker samt bandets energibombe, forsanger og guitarist Søren Jensen, der også er en af konferenciererne på årets Bålhøj Festival.