TELUS

Bålhøj Festival august 2022  

Køb billet

TELUS på toppen i Øster Brønderslev

Når dagens andet band, TELUS, tager over efter dagens første band (Jonah Blacksmith) på Bålhøj Festival 7. august, er det et bevis på, at Festivalen endnu engang lader helt nye, nordjyske bands og musikere vise, hvad de kan.

TELUS er et spændendeaalborgensisk alternativt rockband, som består af 4 unge mænd Tobias Facius, Rasmus Sandager, Victor Uggerholt og Christian Bendix. De mødtes på Dronninglund Gymnasium og begyndte at spille sammen i gymnasiets øvelokale. Siden har de udviklet deres musik i takt med deres venskab. Bandet har netop været med i årets finale af “Band Battle” på Skraaen i Aalborg om at blive det bedste nye band. De vandt ganske vist ikke, men de klarede sig fantastisk.

De skriver selv sådan:

Vores univers er skabt af et ambient lydbillede, genkendelige guitarmelodier, og følelsesladet vokal.

Vi brænder for det fællesskab og den energi, musik kan skabe. Vi mener, at musik er bedst live, hvilket vores indspilninger i høj grad bærer præg af. Størstedelen af instrumenterne er optaget samtidig, og det giver en følelse af, at vi er til stede i rummet.
De to bærende elementer i musik er for os energien og følelserne, og vores mål med vores musik er at skabe et rum, hvor der er plads til fuld indlevelse og store energiudladninger.  

Deres debutsingle “The Collector” er lige udgivet og kan høres på Spotify.