fbpx

Johnny Madsen

TAK FOR EN FORRYGENDE BÅLHØJ FESTIVAL ’19!

Vi ses igen lørdag 8. august 2020!

Køb billet

Johnny Madsen Band står for klassisk rock´n´roll, der bliver spillet med hjerte, overskud og nerve. Det bliver første gang Johnny Madsen Band besøger Bålhøj Festivalen.

I 2019 har Bålhøj Festivalen også kaldet ”Fowli” løftet musikbudgettet markant. Der er doneret 100.000 kr. fra den lokale Sparekassefond. Det betyder også, at Johnny Madsen blot er første hovednavn på festivalen i 2019.

Johnny Madsen Bands efterårstour til 24 spillesteder rundt om i det ganske land har været et stort tilløbsstykke med fulde huse overalt. Derfor venter der også årets publikum på Bålhøj Festivalen en stor musikalsk oplevelse, som sikkert er krydret med et par af Johnny Madsens kendte anekdoter om livet og sammen med bandet.

”Godt nyt” er seneste udgivelse fra Johnny Madsen, der kom i 2015. Publikum og pressen var begejstrede, og den røg til tops på salgslisten og blev betegnet som det bedste Madsen-album i mange år.

”Godt nyt” indeholder bl.a. sangene ”Godt nyt”, ”Twitter” og ”Aldrig mere”, som sikkert bliver spillet på Bålhøj Festivalen. Dertil kommer Madsens mange hits som ”Udenfor sæsonen”, ”Færgemanden”, ”Stjernenat”, One Man Band” med flere. Det bliver derfor en fantastisk oplevelse med Johnny Madsen Band, som består af Johnny Madsen, Knud Møller, Niels ”Nello” Mogensen, og Henrik From.