fbpx

Askling

Så er de første kunstnere på Bålhøj Festival 2020 offentliggjort: POUL KREBS og ASKLING

Og der er mange flere gode navne på vej!

LØRDAG 8. AUGUST 2020!

Billetsalget til Bålhøj Festival 2020 er også begyndt her på siden.
Giv billetter som en ekstra god julegave!

Køb billet

Emma Askling med kunstnernavnet Askling er som 18-årig en ny stemme i dansk elektronisk pop.

Selv om hun for 10 år siden var med i MGP, så er det først de seneste år, hendes silkebløde og overlegne vokal har taget godt fat i publikum.

Drevet af feminin styrke styrer hun sikkert igennem et elektronisk popunivers. En anmelder skriver: “Vi var vidne til en ung artist med et åbenlyst talent. Vi mærkede sårbarheden, hvilket skærpede nysgerrigheden, og som koncerten skred frem, blev talentet mere og mere tydeligt. Vi lagde mærke til det vokale overskud og de allerede nu velproducerede tracks. Der er stort talent – Det er åbenlyst”.

Askling udsendte sin første single ”Missing you” i november 2017, og er pt. aktuel med fire singleudspil, hvor især ”It’s you” har gjort sig godt bemærket med over 4,3 millioner streams alene på Spotify. 2019 har budt på 3 nye singleudspil. Hendes nyeste single er ”Liar”.

Askling er også godt repræsenteret på de sociale medier, hvor hun allerede har opnået mere end 17.000 følgere på Facebook og samtidig er godt repræsenteret på Instagram. Blandt hendes mange singleudspil fandt bl.a. ”So Precious” vej til radiostationerne, hvor den bl.a. kom i rotation på P3, P7 mix og en lang række lokalradioer.